Hverdagen i daghjemmet
Herunder finder du en beskrivelse af hvordan en dag i daghjemmet kan se ud.
Hverdagen i Daghjemmet
I Daghjemmet inddrages du i hverdagen, således at du vedligeholder dine ressourcer og får hjælp og støtte til det du har behov for.
Vi starter dagen med kaffe og brød.
Der er frokost kl. ca. 12.30 som oftest er det varm mad, som bliver leveret fra Ældrecentret Æblehaven.
Vi afslutter dagen med eftermiddagskaffe og dessert/kage dertil.
Vi fejrer højtider og holder traditionerne i hævd, og for dem som ønsker det, fejre vi gerne fødselsdagen i Daghjemmet.
Vi laver en aktivitets månedsplan, som kan indeholde følgende:
- sang og musik
- bevægelse flere gange om ugen
- boldspil, kortspil, quiz, banko og terningespil
- bagning
- håndarbejde, male og strikke
- højtlæsning af avis eller bøger
- hyggesnak
- gudstjeneste
- gåture i den nærmeste omegn
- busturer med brugerbetaling og tilmelding
- arbejde med og på IPad og teknologiske platforme
Hver måned udleveres aktivitetsplanen og menuplanen.
Sidst opdateret: 23. december 2024