Gå til hovedindhold

Praktiske oplysninger

Der er mange regler og oplysninger når man flytter ind et nyt sted. Vi har her forsøgt at samle nogle af de praktiske oplysninger.

Indhold

    Ordensreglement

    Husdyr

    Beboerne må ikke medtage hund eller kat, men dine pårørende er velkommen til at tage deres med når de besøger dig inde i din bolig.

    Derudover får vi i perioder besøg af Trygfondens besøgshunde.

    Besøgshundene må ikke færdes/opholde sig i køkkenområdet og omkring spisebordet i den tid, der bliver produceret, anrettet og spist mad. Ej heller når formiddagsvognen fra Storkøkken kommer.

    Hvis hunden er i snor, må den godt opholde sig i den øvrige del af alrummet.

    Da alle husene er forskelligt indrettet med hensyn til indgang og boliger, må I selv aftale indbyrdes, hvordan I bedst efterlever retningslinjerne hos jer.

    Rygning

    Du og dine gæster må ryge i din egen bolig. Når personalet udfører arbejdsopgaver i din bolig vil vi indtrængende henstille til at du ikke ryger. I røgfyldte boliger kan personalet lufte ud inden arbejdet påbegyndes.

    Du, dine pårørende og gæster er også velkomne til at ryge udendørs.

     

    Stearinlys i boligen og grill

    Desværre har vi oplevet nogle ildebrænde grundet levende stearinlys i boligerne. Vi opfordrer til at der indkøbes kunstige lys, hvis man ønsker hyggen i sin bolig.

    Grill på beboernes terrasser udgør brandfarer og frarådes på det kraftigste.

    Hjælp med at passe på hinanden.

     

    Boring m.m.

    Der må bores og bankes i vægge og lofter i tidsrummet:

    Mandag – fredag kl. 8.00 – 19.00

    Lørdag kl. 8.00 – 16.00

    Søndag og helligdage kl. 10.00 – 15.00

    Sidst opdateret: 3. januar 2025