Samarbejdspartnere
I Dagcenteret har vi en bred vifte af samarbejdspartnere i kommunen og i det private.
Samarbejdspartnere i kommunen
Vi samarbejder tæt med den øvrige del af Ældre og Omsorg i Brøndby kommune.
Vi har et særligt tæt samarbejde med de tre områder i hjemmeplejen. Her har vi skriftlig kommunikation med teamkoordinatorerne i forhold til når du opstarter, får flere dage eller skal afsluttes i Dagcenteret. På den måde sikre vi at du altid får den støtte og hjælp du har brug for fra hjemmeplejen. Vi er også i dialog med plejepersonalet fra hjemmeplejen, hvis du bliver dårlig og du har brug for at komme hjem eller bliver indlagt. Vi læser og dokumentere også i den samme omsorgsjournal, så vi løbende er orientere om hvad der sker i forhold til din pleje og omsorg.
Vi har også et tæt samarbejde med områdernes demenskonsulenter, som vi holder månedlige møder med. Dette for hele tiden at kunne understøtte dig bedst muligt.
Vi arbejder også sammen med visitationen. Sammen med visitation holder Dagcenterets leder møde hver 14. dag for at samle op på de borgere der er står på venteliste, så vi sikre at alle får et passende tilbud så hurtigt som muligt.
Vi samarbejder også med både Movia og HB Care, som står for vores kørsel til og fra Dagcenteret.
Vi er i gang med at opstarte et samarbejde med Center for genoptræning og forebyggelse i forhold til at sikre at borgere der har været i træningsforløb kan vedligeholde deres funktionsevne, ved en plads i Dagcenteret.
Samarbejde med civilsamfundet
Vi samarbejder også med flere forskellige frivillige aktører ude i civilsamfundet.
Vi har en cykelpilot, som kommer en gang om ugen når vejret er til det og cykler med nogle af borgerne.
Vi samarbejder med Brøndby strand kirke, som tilbyder gudstjenester både på Ældrecentret Æblehaven og i kirken.
Vi er ved at opstarte et samarbejde med Biblioteket i Brønden, hvor vi håber at kunne komme ned og se fil i deres filmsal samt have besøg af en af deres dygtige kulturformidler til f.eks. læsegrupper.
Vi er så heldige at vi har mange faste eksterne kunster, tøjsælgere og lignende som kommer og skaber liv og lige muligheder for vores gæster i Dagcenteret.
Vi har også flere gode tøjsælgere, som kommer og tilbyder flot sæsonpassende tøj til rimelige priser.