Samarbejde med pårørende
Samarbejdet med de pårørende er vigtigt og derfor ønsker vi, at du som pårørende kan være en aktiv del af hverdagen i Æblehaven.
Samarbejde med pårørende.
Vi ønsker, det bedst mulige samarbejde med dig som pårørende, hvor du forhåbentligt føler dig set, mødt og medinddraget.
Ved indflytningssamtalen vil du møde en af afdelingens sygeplejerske og din næres kontaktperson. Ved denne samtale ønsker vi at afstemme dine forventninger til vores kommende samarbejde. Vi vil bl.a. drøfte, hvordan du som pårørende kan støtte din pårørende ved opretholdelsen af familiemønstret ved at arrangere samvær og evt. invitere din pårørende hjem, hvis du har mulighed for det. Det plejer også at være en stor støtte for vores nye beboer, hvis du som pårørende støtter i forbindelse med indflytning og bl.a. hjælper med praktiske opgaver så som post, bank, indkøb af tøj og lignende. Vi opfordre også til at du som pårørende ledsager din pårørende til frisør, læge, hospitalsaftaler og lignede.
Vi vil også rigtig gerne informere dig om, hvis der sker ændringer i din pårørendes tilstand. Det er derfor vigtigt for os at du husker at informere os, hvis du flytter eller skifter telefonnummer.
Ved indflytningssamtalen vil vi også præsentere dig for alle de aktiviteter og arrangementer vi har i huset og hvor du som pårørende selvfølgelig er meget velkommen til at deltage. Denne information kan du også finde på info-skærmene i huset, i Æble-bladet samt her på hjemmesiden.
Du er også altid velkommen til at drikke kaffen i den fælles opholdsstue, eller benytte vores have sammen med din pårørende.
Vi har en støtteforening "De friske æbler".
Foreningen har det formål, at skabe nogle hyggelige aktiviteter for beboerne ud over det personalet har ressourcer til.
Man kan både være aktivt og passivt medlem af støtteforeningen. Vi opfordrer alle der har, eller har haft, en tilknytning til centret til at blive medlemmer.
Du kan læse mere under Frivillige.
Vi har et bruger/pårørenderåd på centret, hvor du som pårørende er velkommen til at deltage. Du kan læse mere under "Beboerindflydelse"