Gå til hovedindhold

Måltidet

I Dagcenteret får vi leveret mad fra Ældrecentret Æblehavens køkken. Køkkenet går op i at tilberede et sundt, økologisk og velsmagende måltid til vores borgere.

Indhold

    Vi får vores mad fra Ældrecenteret Æblehaven eget køkken, hvor de stræber efter at lave mad i høj kvalitet. Maden tilberedes især af økologiske og klimavenlige råvarer. Menuplanen er udarbejdet ud fra sæson og højtider.

    I Dagcenteret ser vi også måltidet som en væsentlig social aktivitet, hvor vi forsøger at samle borgerne ved borde sammen med andre som de kan snakke med. Samtidig er måltiden en aktivitet, hvor vi gør meget ud af at vedligeholde og forebygge borgernes social og fysiske funktioner gennem et rehabiliterende perspektiv. 

    Formiddagssamling

    Når du ankommer i Dagcenteret, starter vi dagen med lidt at drikke. Dette for at I kan lande på en rolig måde og vi samtidig kan give dig og de øvrige gæster informationer om dagens aktiviteter. 

    Frokost

    Frokosten består som oftest af en varm hovedret samt enten en forret eller dessert, denne spises i tidsrum kl. 12.30 til 13.30. Til frokosten er der mulighed for at købe sodavand, øl og vin. Vi har også alkoholfri øl og vin. 

    Eftermiddagskaffe

    Inden du skal hjem slutter vi dagen med en kop kaffe eller the. Her snakker vi om hvad vi har lavet i løbet af dagen for at runde dagen af.  

    Diæt

    Er der af helbredsmæssige årsager, behov foren særlig diæt, skal det ske efter henvisning fra egen læge. Efterfølgende aftaler personalet i Dagcenteret med køkkenpersonalet hvilken diæt der er behov for.

    Har du af religiøse hensyn behov for særlige madtilbud, kan vi imødekomme det. Vi tilbyder bl.a. svinekødsfri retter, retter tilberedt med halalkød, vegetariske alternativer samt måltider uden alkohol og gelatine.

    Kontakt venligst personalet i Dagcenteret for at aftale behov, så sikrer vi, at din kost bliver planlagt og serveret med respekt for dine ønsker. Allergener håndteres efter gældende retningslinjer og kan kombineres med religiøse kostkrav.

    Har du spørgemål til specialkost, kan du altid kontakt personalet i Dagcenteret.

    Sidst opdateret: 25. september 2026