Den sidste tid

På denne side finder du vores pjece om livets afslutning

Den sidste tid.


Vi har alle nogle ønsker til hvordan livet skal leves og behov der skal
opfyldes mens vi er sunde og raske, og mange har oplevet, hvordan
kroppen reagere og behovene ændres ved sygdom og svækkelse.
Men hvordan er det, når døden nærmer sig?

Der stilles mange spørgsmål omkring det der sker, og vi har forsøgt
at besvare nogle af disse spørgsmål i denne lille pjece. Vi håber at det
kan gøre dig lidt mere tryg, når du ved at det der sker og som kan virke
unormalt, alligevel kan være helt normalt, når døden nærmer sig.
Selvom vi alle er ensomme med vores egen død, vil de fleste gerne
have nogen at dele den sidste tid med. Derfor kan det være af stor
betydning, at en af de nærmeste er til stede.

Det kan være vanskeligt at acceptere, at døden nærmer sig. Der kan
også være ting, man vil tale om og gøre op med, når man ved, at døden
er nær.

Det kan næsten føles umuligt at tale med den der står en nærmest om,
at man snart skal skilles fra hinanden. Nogle kan ikke lade være med
at græde, andre bliver vrede og nogle lader som om alt er som vanlig,
og at den syge snart bliver rask igen. Måske vil du komme til at opleve
det anderledes.

Selv om det er os imod, og at det kan være svært at finde ord, er det
vigtigt at tale om døden, og at nævne den ved dets rette navn.
Ind imellem kan det være nødvendigt at ”tillade” nogen at dø. En døende
kan føle, at det er svært at give slip og har svært ved at forlade
livet, til trods for at hun/han ikke orker at leve mere på grund af alder,
svær sygdom og smerter. Det kan derfor føles som en befrielse at vide,
at man har ret til at give slip, og føle at det nok skal gå, trods alt.
Der er nogle, der har brug for ro til at dø. Der er derfor også pårørende,
der kan opleve, at trods de gennem længere tid er tilstede døgnet
rundt, indtræder døden i netop de få minutter, de ikke er der.

Kroppen forandres den sidste tid

Når døden nærmer sig, mister kroppen sin evne til at regulere puls,
blodtryk og temperatur.
Hjertet påvirkes og pulsen kan blive uregelmæssig, meget langsom
eller meget hurtig.
Blodtrykket falder ofte.
Urinproduktionen mindskes.
Huden begynder at føles fugtig, og ofte ændres hudfarven til at blive
mere gulbleg når slutningen nærmer sig. Hænder og fødder, og efterhånden
også arme og ben, vil blive blålige og føles kolde, fordi blodcirkulationen
nedsættes.
Øjnene kan være lukkede, halvåbne eller åbne, indimellem lettere
røde, og indimellem løber der tårer.
Vejrtrækningen kan blive langsommere, hurtigere eller uregelmæssig.
Det er ikke usædvanligt at vejrtrækningen ændrer dybde, og at den
kan ophøre for en stund, for derefter at komme i gang igen.
I luftrøret dannes til stadighed slim som normalt rømmes/hostes op
for derefter at blive sunket. Til sidst orker man ikke at synke. Der kan
være ansamling af slim, som kører op og ned i luftrøret og som kan
give en rallende lyd når man trækker vejret. At anvende et sug for at få
slimet væk vil umiddelbart hjælpe, men kan irritere luftrøret således at
slimdannelsen øges. Det kan lyde ubehageligt med denne rallen, men
den døende er ikke generet af det. Det kan eventuelt afhjælpes, hvis
man lægger den døende om på siden.
Nogen døende vil føle smerter, uro og angst. Smerterne kan skyldes
sygdom, sengeleje eller komplikationer til tilstanden. Der skal derfor
altid tages stilling til smertebehandling, og ved svær uro kan det være
nødvendigt at supplere med beroligende medicin.

Hvad sker der, når døden nærmer sig?


Man kan have været svært syg længe eller svækket af alderen. Man
kan have gode og dårlige perioder. Men så er det som om noget ændres,
kroppen og psyken forandres i den sidste del af livet. Lige når det
sker, er det svært at mærke denne ændring, men når man senere ser
tilbage, kan man tydeligt se, da det skete.
”Hvor lang tid er der tilbage?”. Det er et svar, man næsten aldrig kan
give. Man kan alligevel få et fingerpeg om, hvilken tidshorisont det
drejer sig om, ved at tænke på, hvordan tilstanden forandres. Kan en
forværring iagttages fra måned til måned eller fra uge til uge eller måske
fra dag til dag?

Træthed

Det er almindeligt, at den der er gammel og måske syg også er træt
Uendelig træt. Trætheden kan også skyldes almen svækkelse. På trods
af, at man ligger og slumrer, kan det føles godt at have nogen man synes
om i sin nærhed, at man hører lyden af nogen der rumsterer rundt,
og lyden af velkendte stemmer i rummet.

Mad og drikke

Når kroppen forbereder sig på at dø, er der ikke længere et naturlig
behov for at spise. Derfor mindskes sultfornemmelse og appetit for til
sidst helt at forsvinde. Da dette er kroppens naturlige måde at afslutte
livet på, er der ikke nogen mening i at forsøge, at få den døende til at
spise og efterhånden ikke noget at drikke. Dette kan være svært at se
på og acceptere.
Der er lavet flere undersøgelser, der viser, at den døende ikke føler
tørst. Den døende kan synes tørstig men det er ofte nok at fugte læber,
tunge og mund.
I den døende krop kan væsken i stedet blive en belastning og kan forårsage,
at kroppen svulmer op og eventuelt medføre vand i lungerne.

De sidste døgn

I de allersidste døgn bliver forandringerne endnu mere tydelige. Den
døende ser endnu mere tynd ud, og oftest synes næsen mere spids og
mere hvid mod slutningen.
Når et menneske er på vej til at dø, findes der imidlertid intet, man kan
gøre for at forhindre disse forandringer. Vi kan kun se på dem som et
forvarsel og et tegn på at døden er meget nær forestående.
Den døende kan virke bevidstløs og ikke reagere på det som sker i omgivelserne.
Det er ofte sådan, at den døende kan høre, hvad der bliver
sagt, genkende bekendtes stemmer, og opleve berøring på trods af,
at der ikke er kraft nok til at besvare. Derfor er det ikke meningsløst
at være hos den døende, tale til vedkommende, at holde i hånden, at
stryge vedkommende på panden eller kinden, og at fugte munden.


Ind imellem hænder det, at kræfterne strømmer til, så den døende
pludselig bliver klar, og kortvarig orker at gøre ting, som man troede
ikke var muligt. For det meste rækker kræfterne bare til at åbne øjnene
og møde blikket hos den, som sidder ved sengen.
Når livet slutter, ophører vejrtrækningen. Der kan komme et par dybe
vejrtrækninger og efter en stund er alt stille. Man kan mærke nogle
uregelmæssige pulsslag, inden hjerteaktiviteten og pulsen forsvinder
helt.


Livet har da forladt kroppen.


Sorgen
For enhver sorg, har man en vis mængde tårer.
Det er meningen at tårerne skal forlade kroppen.
Man kommer ikke til at have det godt, hvis tårerne bliver tilbage.
Den der sidder hos den døende behøver derfor ikke at være bange
for tårer.
Sid bare der – tag imod dem, og tænk på, at nu kommer de tårer, som
skal ud.
Tænker man sådan, så gør det ikke noget, at man bliver våd/fugtig -
For det gør man, når man tørrer nogens tårer.
Kilde: Hospicesygeplejerske Barbara Karnes, Kansas City, Missouri, USA

 

Vi har derfor lavet en pjece om emnet, og vi håber, den kan være til hjælp

Klik her for en print venlig udgave af Den sidste Tid  

Sidst opdateret den 24. maj 2022